Kristusalfabetet
Hvem var Jesus egentlig? Hør eller genhør historierne om denne karismatiske person, der blev husket som både profet, frelser og rebel.
Kunstneren Esben Hanefelt Kristensen har i 2021 malet 28 kvadratiske malerier, der sammen med 28 tekster af tidl. biskop i Aalborg stift Henning Toft Bro udgør bogen: Kristusalfabetet – strejftog i Jesu liv.
Skoletjenesten har indgået en aftale med kunstneren og har derfor lov til at bruge en gengivelse af malerierne til at præsentere dette nye projekt.
Gennem 28 billeder fra A til Å går vi med Jesus på hans vandring frem mod Jerusalem. En tur med glæde og sorg, sygdom og død. Og en tur med fuglefløjt fra træernes bladhang og skumsprøjt og høje bølger på Genesaret Sø.
Værkerne fortæller levende om Jesu liv fra fødsel til død, om mennesker Jesus mødte, om underberetninger og illustrerer den første påske og pinse.
Skoletjenestens konsulenter kommer ud på skolen og sætter billedtæppet op. Eleverne skal se og opleve værket, høre bibelske fortællinger og løse opgaver.
Desuden gives tilmeldte skoler adgang til en hjemmeside, hvor alle 28 værker kan ses og et undervisningsmateriale kan downloades.
Materialet indeholder:
• Udstilling af billedtæppe på skolen
• Billedsamtaler ved skoletjenestens konsulenter
• Hjemmeside med undervisningsmateriale og idéer til kreativt produkt
KLASSETRIN | 8. – 10. klasse |
FAG | Kristendomskundskab, billedkunst |
DATO | Uge 11 og 12 i 2025 |
VARIGHED | 90 minutter pr. klasse |
STED | Lokalt på skolen |
OMRÅDER | Bibelske fortællinger, kristendom |
OBS | Kristusalfabetet står på skolen i én uge ad gangen. Vi beder derfor om, at I samler så mange klasser som muligt fra alle årgange. Vi kan nå 10 klasser pr. uge (max. 2 klasser om dagen) |
Tilmelding
OBS! Pga. personaleudfordringer er det kun muligt at melde sig til dette forløb i uge 11 og 12 2025.