House of One

I hjertet af Berlin er House of One ved at blive opført. Ideen er en storslået bygning med en synagoge, en kirke og en moske under samme tag, og samtidig et hus der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.

Med afsæt i House of One og scenariedidaktiske greb skal eleverne arbejde med religiøse bygninger og til sidst selv skitsere en bygning, som rummer en synagoge, en kirke og en moske.

Forløbet er inspireret af begrebet religious literacy. Begrebet kan oversættes til religiøs læsefærdighed, hvor læsefærdighed kan forstås således, at eleverne i kristendomskundskab får evnen til at forstå, aflæse og forholde sig til religion. Forløbet har derfor til sigte at understøtte elevernes forståelse af forskellige religioner, hvor læringsaktiviteterne lægger op til at finde ligheder og forskelle mellem jødedom, kristendom og islam.

Målet er, at eleverne opnår indsigt i andre religioner og den religiøse dimensions rolle for både individ og samfund, samt at de kan deltage i en konstruktiv og meningsfuld dialog om forskellige traditioner og kulturer.

Der udarbejdes inspiration til prøven i kristendomskundskab.

Tilmeldte lærere modtager:
  • Lærervejledning
  • Elevehæfter
  • Materialekit til elevprodukt
  • Adgang til hjemmeside

Illustrationer: Els Cools

KLASSETRIN7. – 10. klasse
FAGKristendomskundskab
LEKTIONER8 – 9 lektioner
UDBYDESHele året
OMRÅDERLivsfilosofi og etik, kristendom

Tilmelding

Kontaktoplsyninger