Etiske knuder
VIDEOINTERVIEWS MED PRÆSTER OM 9 FORSKELLIGE EMNER
Lad eleverne gå på opdagelse i dette videobibliotek.
Biblioteket består af en række udvalgte temaer, som er udvalgt på baggrund af forslag fra udskolingslærere. Til hvert tema hører tre korte videointerviews med præster fra Den Danske Folkekirke. Alle temaer bevæger sig i det etiske felt, hvor tingene sjældent er sort/hvide og nuancerne kommer i høj grad frem i interviewene.
Selvom præsterne repræsenterer folkekirken, så udtaler de sig ikke på hele folkekirkens vegne. Forskellige synspunkter og vurderinger bliver lagt frem i interviewene.
Videobiblioteket er ikke et selvstændigt undervisningsforløb, men nærmere et opslagsværk eller ressource, som kan bruges til projektarbejde eller i andre undervisningssammenhænge.
Samlingen bliver løbende opdateret og indeholder indtil videre disse emner:
- Aktiv dødshjælp
- Kan krig retfærdiggøres?
- Abort
- Genteknologi
- Næstekærlighed og flytninge
- Findes der et helvede?
- Kristendom og klima
- Homoseksualitet
- Religion og videnskab
Illustrationer: Adobe Stock
| KLASSETRIN | 7. – 10. klasse |
| FAG | Kristendomskundskab og samfundsfag |
| LEKTIONER | Efter behov |
| UDBYDES | Hele året. Ved tilmelding modtages kode til hjemmesiden |
| OMRÅDER | Livsfilosofi og etik, kristendom |











