Etiske knuder
– videointerviews med præster om 9 forskellige emner
Gå på opdagelse i dette videobibliotek. På baggrund af forslag fra udskolingslærere er der udvalgt en række forskellige temaer, som der ofte arbejdes med i udskolingen.
Biblioteket består af en række udvalgte temaer, som eleverne selv kan klikke sig ind på. Til hvert tema hører to korte videointerviews med præster fra Den Danske Folkekirke. Alle temaer bevæger sig i det etiske felt, hvor tingene sjældent er sort/hvide og nuancerne kommer i høj grad frem i interviewene.
Selvom præsterne repræsenterer folkekirken, så udtaler de sig ikke på hele folkekirkens vegne. Forskellige synspunkter og vurderinger bliver lagt frem i interviewene.
Til hvert tema hører også en introduktionstekst til problematikken samt links til artikler, hjemmesider, organisationer mm.
På den måde har vi gjort det nemt for eleverne at arbejde videre.
Videobiblioteket er ikke et selvstændigt undervisningsforløb, men nærmere et opslagsværk eller ressource, som kan bruges til projektarbejde eller i andre undervisningssammenhænge.
Samlingen bliver løbende opdateret og indeholder
indtil videre disse emner:
- Aktiv dødshjælp
- Kan krig retfærdiggøres?
- Abort
- Genteknologi
- Næstekærlighed og flytninge
- Findes der et helvede?
- Kristendom og klima
- Homoseksualitet
- Religion og videnskab
KLASSETRIN | 7. – 10. klasse |
FAG | Kristendomskundskab, samfundsfag |
LEKTIONER | Efter behov |
UDBYDES | Hele året. Ved tilmelding modtages kode til hjemmesiden |
OMRÅDER | Livsfilosofi og etik, kristendom |