100% fremmed?
Projektet tager udgangspunkt i en serie portrætter af 250 borgere, der repræsenterer de 167.000 mennesker, der i perioden 1956- 2019 har fået asyl i Danmark. Disse portrætter har tidligere været udstillet rundt om i Danmark, og en del af disse er nu tilgængelige via udstillingens hjemmeside www.100pctfremmed.dk.
I projektet skal eleverne se nærmere på et udvalg af portrætterne og de tilhørende livsfortællinger, og i relation til disse arbejde med spørgsmål om identitet, religion og personlig fortælling.
Når man kommer til et nyt land, bliver spørgsmålet om, hvad det vil sige at være fremmed ofte aktuelt. Er man fremmed, fordi ens sprog, kultur eller religion er anderledes? Er man fremmed, fordi man føler sig fremmed – eller fordi andre ser på én som fremmed?
Projektet indeholder:
• Klassen får besøg af to skoleformidlere; en producent og én deltager fra udstillingen, og sammen med eleverne, vil de åbne et rum, hvor det er tilladt at italesætte tanker, følelser, fordomme og holdninger.
• Efter forløbet modtager deltagende klasser et login til projektets hjemmeside, hvor der kan arbejdes videre med temaet.
• Et kristendomsfagligt undervisningsmateriale
KLASSETRIN | 8. – 10. klasse |
FAG | Kristendomskundskab, samfundsfag |
DATO | Onsdag den 12. februar 2025 – 8.00-9.45 – 10.15-12.00 – 12.30-14.15 |
VARIGHED | 1 time og 45 min. 3 workshops på samme skole. 1 klasse pr. workshop |
STED | Lokalt på skolen – besøg af repræsentanter fra projektet |
OMRÅDER | Andre religioner og livsformer, etik og livsfilosofi |