Flugten fra Ægypten / Klezmerduo
Hvad er det for en påske, som Jesus drager til Jerusalem for at fejre sammen med sine disciple?
”Flugten fra Ægypten” fortæller om baggrunden for den jødiske påske.
Det er historien om Moses, som Gud udvælger til at lede israelitterne ud af Egypten, hvor Kong Farao har gjort dem til slaver. Farao vil ikke lade dem gå, men så sender Gud de ti plager!
Med udgangspunkt i Det Gamle Testamente inviterer Klezmerduo børn og voksne til et anderledes og spændende møde med nogle af de store fortællinger.
Ann-Mai-Britt Fjord er kendt for sit levende og billedrige sprog, og hun formidler historierne i en ramme af stemningsfuld og festlig jødisk klezmermusik.
Musikken spilles på sopransaxofon og harmonika og gamle traditionelle instrumenter som skalmeje, trommer, zimbalom, trehulsfløjte og jødeharpe.
| KLASSETRIN | 4. – 6. klasse |
| FAG | Kristendomskundskab og musik |
| VARIGHED | 50 – 55 minutter |
| TID & STED | Torsdag den 12. marts 2026 kl. 9.15 og 10.45 i Budolfi Kirke |
| OMRÅDE | Kristendom |
Foto af Franseska Mortensen
