De store spørgsmål
Tag din klasse gratis med til en 3-timers workshop på Kunsten.
Oplev en sanselig og nærværende udstilling, hvor den danske modedesigner Stine Goya aktualiserer Kunstens samling af kunst ind i et menneskelivs eksistentielle temaer og spørgsmål. Vi tager udgangspunkt i udstillingen, hvor vi møder poetiske og sanselige kunstværker. Herudfra taler vi om det, vi oplever i kunstværkerne og det, vi kommer til at tænke på af livets store spørgsmål og tanker. Vores samtaler spejler to praktisk-kreative aktiviteter, hvor vi undersøger, hvordan vi på forskellig vis – på andre måder end det talte sprog – kan udtrykke det, der fylder i livet for os hver især.
“Kunsten har en eksperimenterende tilgang til både samtaler og kreative aktiviteter, og der findes ingen forkerte svar på hverken spørgsmål eller kreative opgaver. Vi tager udgangspunkt i processer, og følger det, der optager gruppen netop den pågældende workshopdag. På den måde stræber vi efter at vores formidling altid er relevant og meningsfuld for vores deltagere.”
Citat: Nana Flarup Hansen, formidlingsudvikler på Kunsten
Foto: Kunsten
| KLASSETRIN | 4. – 10. klasse |
| FAG | Kristendomskundskab, dansk og billedkunst |
| VARIGHED | 9.30 – 12.30 |
| DATO | Mandag den 1. december 2025 kl. 9.30-12.30 Torsdag den 4. december 2025 kl. 9.30-12.30 Fredag den 5. december 2025 kl. 9.30-12.30 Mandag den 8. december 2025 kl. 9.30-12.30 Onsdag den 10. december 2025 kl. 9.30-12.30 Torsdag den 11. december 2025 kl. 9.30-12.30 Fredag den 12. december 2025 kl. 9.30-12.30 Mandag den 15. december 2025 kl. 9.30-12.30 |
| STED | Kunsten, Aalborg |
| OMRÅDE | Livsfilosofi og etik |





