Udsolgt
Paradis
Paradis er et sted, som mange mennesker har hørt om og måske endda gjort sig forestillinger om. I bogen Paradis, skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Kamila Slocinska, hører vi om bedemanden, der hver dag snakker med de døde, inden låget lægges på kisten. Her dukker forestillingen om Paradis op som det
sted, der har alt, hvad vi kan drømme om i det levende liv: elguitarer, blomster og unge mænd, der inviterer pigerne til fest.
I forløbet skal eleverne arbejde med forskellige forestillinger om Paradis – både dem, der optræder i bogen Paradis og nogle udvalgte fra Bibelen. Samtidig skal
eleverne arbejde med deres egne forestillinger om Paradis.
Et gennemgående tema i forløbet er mødet med andre mennesker. Her skal eleverne både arbejde med de møder, der gør indtryk, idet de finder sted,
og med de møder, som sætter spor, men først viser sig som betydningsfulde senere i livet.
Eleverne skal udtrykke deres tanker og forestillinger via arbejdet med collager. Collage-arbejdet indebærer forskellige teknikker, bl.a. inspireret af Kamila Slocinskas collager i Paradis samt eksempler fra collagens historie.
Forløbet afsluttes med, at eleverne udstiller deres collager.
Tilmeldte lærere modtager:
- Et eksemplar af bogen Paradis (så længe lager haves)
- Lærervejledning
| KLASSETRIN | 4. – 6. klasse |
| FAG | Kristendomskundskab |
| LEKTIONER | 7 – 8 lektioner |
| UDBYDES | Hele året |
| OMRÅDER | Kristendom, livsfilosofi og etik |
Foto: Christina Bergmann Lowe
