Paradis / Claus Mandøe
EN LIVSBEKRÆFTENDE HISTORIE OM EN BEDEMAND
Bedemanden ordner de døde, vasker dem, friserer dem, giver dem rent tøj på, putter dem i deres kister og lægger låget på.
Han har ikke nogen kone.
Han har ingen hund eller kat, for bedemanden véd, at dyr har det med at dø tidligt. Det kan ikke rigtigt betale sig.
Men det man IKKE ved om bedemanden er: Han kan tale med de døde! Og de døde taler gerne om blomster og damers numser og schæferhunde og carporte
og vejret og alt det, de ikke nåede.
Og det dér med Paradis er bare noget bedemanden finder på for at trøste en ung pige, der er død alt for tidligt.
Men måske passer det … måske findes Paradis?
Forestillingen Paradis med skuespilleren Claus Mandø er en fin og tankevækkende optræden, der åbner elevernes syn på det vigtige i livet.
| KLASSETRIN | 4. – 6. klasse |
| FAG | Kristendomskundskab |
| DATO | Onsdag d. 18. november 2026 kl. 9.15 og 10.30 |
| STED | Folkekirkens Hus |
| OMRÅDER | Etik og livsfilosofi |
Fotos: Bo Amstrup



