Forestillingen vil bygge på et varieret kildemateriale fra Færøerne og Island ud fra et af de mest kendte sagn fra Færøerne og Island, nemlig det fascinerende og fængslende sagn om sælpigen.

Hun lever med sit eget folk under vandet – sælfolket – som en enkelt nat hver måned kommer op af vandet, lægger deres sælskind på en klippe og danser nøgne rundt som mennesker hele natten under fuldmånen. Resten af måneden lever de som sæler under vandet.

En nat kommer en fanger forbi og forelsker sig i den yngste og smukkeste af alle pigerne. Han stjæler og gemmer hendes sælskind væk, så da de andre om morgenen er smuttet ned under bølgerne, så kan sælpigen ikke følge efter.

Fangeren inviterer hende med ind på land, og de lever som mand og kvinde og får også et barn. Hver dag går hun ned til klipperne og spejder ud over bølgerne. Hun har mistet noget, som var hendes, og som hun længes efter. Hun ved ikke, at manden har låst hendes sælskind inde i en stenkiste.

Da hun efter syv år sygner hen, finder hun en dag nøglen. Men hvad så med hendes barn?

GAMLE SAGN OG MEE TOO

Anette Jahn siger om arbejdet med sagnet:
”Det er utroligt at opleve, at sådan et gammelt sagn taler lige ind i vores tid. At danske børn og unge kan lære noget af så gamle historier, der er blevet fortalt langt væk i en anden geografi og i en fremmed kultur. For jeg opdager i arbejdet, hvor meget det gamle sagn har på hjerte omkring at lære børn og unge, at de skal passe på sig selv, deres grænser og deres identitet – og at de skal respektere andres identitet og grænser. Sagnet fortæller, at man ikke kan stjæle en andens identitet og komme godt afsted med det. Man opnår i hvertfald ikke kærlighed, for kærlighed trives i frihed, siger den gamle fortælling. Netop fordi historiernes univers er så fremmedartet for danske unge, kryber de helt ind under huden på dem.”