Martin – munk og mand
I 2017 var det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. En begivenhed der blev startskuddet til reformationen. Fordi religion gennemsyrede hele 1500-tallets forestillingsverden, fik reformationen vidtrækkende konsekvenser, også her i Danmark. Hvem var ham Martin Luther, hvad gjorde ham til én af de vigtigste personer i kirkens historie, og hvorfor er han stadig aktuel?
Tag sammen med en af skoletjenestens konsulenter med på en rejse gennem Luthers liv og tanker. Der tages udgangspunkt i det 5 meter lange Lutherfortælletæppe, suppleret med stjerneløb og opgaver tilpasset klassetrinnet.
| KLASSETRIN | 4. – 6. klasse |
| FAG | Kristendomskundskab og historie |
| DATO | Uge 43 i 2026, uge 20 og 21 i 2027 |
| VARIGHED | 90 minutter |
| STED | Lokalt på skolen. 2 klasser pr. dag |
| OMRÅDE | Kristendom |
Foto: Malene Højrup Pedersen
