Martin – munk og mand
I 2017 var det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. En begivenhed der blev startskuddet til reformationen. Fordi religion gennemsyrede hele 1500-tallets forestillingsverden, fik reformationen vidtrækkende konsekvenser, også her i Danmark. Hvem var ham Martin Luther, hvad gjorde ham til én af de vigtigste personer i kirkens historie, og hvorfor er han stadig aktuel?
Tag sammen med en af skoletjenestens konsulenter med på en rejse gennem Luthers liv og tanker. Der tages udgangspunkt i det 5 meter lange Lutherfortælletæppe, suppleret med stjerneløb og opgaver tilpasset klassetrinnet.
Tilbuddet udbydes også i tilpasset form til 8.-10. klassetrin – se under udskoling.
KLASSETRIN | 4. – 6. klasse |
FAG | Kristendomskundskab og historie |
VARIGHED | 90 minutter |
KAN BOOKES | Uge 12 i 2025 |
STED | Lokalt på skolen. 2 klasser pr. dag |
OMRÅDE | Kristendom |
Tilmelding
OBS! Pga. personaleudfordringer er det kun muligt at melde sig til dette forløb i uge 11 og 12 2025.