Kristusalfabetet – Jesus fra A til Å
Kunstneren Esben Hanefelt Kristensen har i 2021 malet 28 kvadratiske malerier, der sammen med 28 tekster af tidl. biskop i Aalborg stift Henning Toft Bro udgør bogen Kristusalfabetet – strejftog i Jesu liv.
Værkerne fortæller levende om Jesu liv fra fødsel til død, om mennesker Jesus mødte, om underberetninger og illustrerer den første påske og pinse.
Skoletjenestens konsulenter kommer ud lokalt på skolen, hvor eleverne sammen med konsulenterne skal se og opleve udvalgte værker og fortællinger fra Bibelen.
Eleverne skal på egen hånd finde detaljer og gå på opdagelse i Esben Hanefelts Kristusalfabet.
Tilmeldte skoler gives adgang til en hjemmeside, hvor alle 28 værker samt et undervisningsmateriale kan downloades.
Forløbet indeholder:
- Udstilling af billedtæppe på skolen
- Billedsamtaler ved skoletjenestens konsulenter
- Adgang til hjemmeside med undervisningsmateriale og idéer til kreativt produkt
| KLASSETRIN | 4. – 6. klasse |
| FAG | Kristendomskundskab og billedkunst |
| DATO | Uge 38 + 39 i 2026 |
| VARIGHED | 90 minutter pr. klasse |
| STED | Lokalt på skolen |
| OMRÅDER | Bibelske fortællinger, kristendom |
Illustrationer: Esben Hanefelt Kristensen

