Re:formation – teser, tro og tvivl
Vi har tidligere udgivet dette materiale i forbindelse med Reformationsjubilæet i 2017, og da undervisning i Luther og reformationen bliver ved at være relevant for undervisningen i kristendomskundskab, har vi fået materialet opdateret, med tidssvarende links og aktiviteter.
Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin, der er udarbejdet af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester i efteråret 2017 i anledning af 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser, som satte reformationen i gang. Projektet er tværfagligt mellem kristendomskundskab, historie samt dansk og tager udgangspunkt i forenklede fælles mål for disse fag.
Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faglige temaer, der introducerer både reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser for eleverne.
Disse er: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark samt Fællessang.
Ved tilmelding får du:
- Lærervejledning
- Elevhæfter til hele klassen
- En plakat til klassen
- Adgang til en hjemmeside med fem tegnefilm, opgaver og fakta om reformationen m.m.
KLASSETRIN | 4. – 6. klasse |
FAG | Kristendomskundskab, historie og dansk |
LEKTIONER | 3 – 5 lektioner |
UDBYDES | Hele året |
OMRÅDE | Kristendom |