Kender du ham Martin?
Reformation i børnehøjde.”Kender du ham Martin Luther” er en illustreret letlæsningsbog, der fortæller beretningen om Martin Luther fra han bliver født i Eisleben i 1483, til han bliver munken der reformerer kirken. Bogen er – i en letforståelig og kortfattet form – en introduktion til reformationen og tankerne bag denne.
Bogen er produceret af Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune og er fremstillet i anledning af, at det i 2017 var 500 år siden, at Martin Luther slog de berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed satte store forandringer i gang – forandringer der også har betydning for vores samfund i dag. Bogen indeholder mange farverige tegninger af Hakon Lund Jensen.
Der kan gratis bestilles ét eksemplar til hver elev i klassen. Ved bestilling modtager du samtidig opgaver til bogen i PDF-format.
KLASSETRIN | 3. klasse |
FAG | Kristendomskundskab |
LEKTIONER | 1 – 3 lektioner |
UDBYDES | Så længe lager haves |
OMRÅDE | Kristendom |