Hvor der er vand, er der liv
Lydbilleder skabt af folkene bag Teater Carte Blanche. Start forløbet med at sætte scenen med at lytte til poetisk lydværk i kirkerummet
Hvor tit mon du tænker over vandets alder? Tænker over det kredsløb, der får det 10.000 år gamle vand til at cirkulere fra undergrunden, gennem jordlagene, ind i planternes rødder, op i skyerne, ind i duggens dråber, ind igennem huden, ned gennem svælget og ud i alle kroppens porrer. Når vi følger vandet, følger vi også menneskets forbundethed med verden – og den er da for vild!
Vandet giver sammen med solens stråler og jordens muld næring til planter og træer, og som en del af dette forløb, skal eleverne arbejde med både vand, frø og jord. De skal gå to veje i undersøgelsen af elementerne: dels skal de kigge på naturen og dels på, hvordan elementerne også i kristendommen er kilde til forundring, fortællinger og symboltænkning. Vandet er med i skabelsesberetningen, og frøet er med i lignelsen om sennepsfrøet – begge tekster, som eleverne skal arbejde med.
Som en central del af forløbet skal eleverne på et kirkebesøg. Her
skal de lytte til to lydfortællinger / lydværker skabt af folkene bag teatret Carte Blanche. Det er poetiske og fortættede fortællinger, som eleverne lytter til i kirkerummet og efterfølgende reflekterer over sammen med en præst eller en konsulent fra skoletjenesten.
Materialet indeholder:
• Elevhæfte
• Lærervejledning
• Hjemmeside
KLASSETRIN | 4. klasse |
FAG | Natur/teknologi og kristendomskundskab |
LEKTIONER | 6 lektioner inkl. kirkebesøg |
STED | Den lokale kirke |
OMRÅDER | Bibelske fortællinger, livsfilosofi og etik |