FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE

I AALBORG KOMMUNE


ALSANG PÅ GAMMELTORV I ANLEDNING AF 75-ÅRET FOR BEFRIELSEN
MANDAG DEN 4. MAJ 2020 I TIDSRUMMET 10.00 - 12.00


4.MAJ 2020 KL. 10.00 - 12.00

4. - 6. KLASSETRIN

 
"En lærke letted - og 1000 fulgte..."Den 4. maj for 75 år siden lød frihedsbudskabet - og Danmark var igen et frit land. Den 4. maj 2020 vil denne begivenhed blive markeret landet over - i Nordjylland vil dette ske under overskriften: FRIHEDSFEST 2020.

Hele dagen vil der rundt omkring i hele Nordjylland være en stribe af forskellige arrangementer, der sætter fokus på begrebet FRIHED.
I samarbejde med TV2 NORD arrangerer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg ét af dagens mange arrangementer:
 

ALSANG PÅ GAMMELTORV FOR ELEVER PÅ 4. - 6. KLASSETRIN FRA HELE NORDJYLLAND


 
Alsangstraditionen tog sin begyndelse netop i Aalborg i juli 1940 - så hvad vil være mere naturligt end at markere 75 året for Danmarks befrielse netop i Aalborg! 
Derfor håber vi på at rigtig, rigtig mange vil komme og være med til at fejre frihedsbegrebet ved at synge en række frihedssange - såvel gamle og nye.

På scenen på Gammeltorv vil et 5 mands rytmisk band sørge for musikledsagelsen i et - for eleverne - kendt tonesprog - og sammen vil vi som "et kæmpekor" hylde befrielsen, friheden og sætte fokus på hvad frihedsbegrebet betyder for børn og unge af i dag.

Deltagelse er gratis for alle skoler i hele Nordjylland (- evt. transport). Ved tilmelding af klasser fremsendes undervisningsoplæg, lydfiler m.m. i god tid inden afviklingen af FRIHEDSFEST 2020.

Da der dagen igennem vil være en række forskellige events, aktiviteter, udstillinger m.m. om besættelsen og befrielsen rundt omkring i Aalborg, vil det naturligivis være en oplagt idé at bruge tid til at deltage i disse ting også.

 

 


TILMELDING TIL ALSANG PÅ GAMMELTORV: KLIK HER